Lejebetingelser januar 2010


Alle priser er pr. Januar 2010, excl. forsikring, miljøtillæg, transport og moms.

1. Såfremt andet ikke skriftligt er aftalt finder nedenstående regler og
de i vor prisliste angivne priser og retningslinier anvendelse for ethvert
lejemål, der aftales med A.P. HJORTSØ A/S.

2. Lejemålet regnes fra og med den dag materiellet forlader vor plads,
Energivej 26, 2750 Ballerup, retur inden Kl. 8.00, beregnes afleveringsdagen ikke som lejedag.

3. Den daglige lejeafgift beregnes for hele lejeperioden uanset om det lejede benyttes eller ikke.
Der regnes normal med 5 dages arbejdsuge á 7 timer.
Undtaget er varmekanoner, pumper, udtørringsanlæg, afspærringsbolde og strømforsyninger
hvor der regnes med 7 dages arbejdsuge. Minimumsleje 1 dag når andet ikke er aftalt.

4. Såfremt det lejede ved modtagelsen skulle være mangelfuldt,
skal lejeren omgående underrette A.P. HJORTSØ A/S, således at manglen kan blive udbedret.
A.P. HJORTSØ A/S påtager sig i øvrigt intet ansvar.
A.P. HJORTSØ A/S er dog ansvarlig for skader direkte og indirekte, som lejeren kan bevise
skyldes farlige egenskaber ved de lejede i medfør af produktansvarsloven,
medmindre lejeren har eller burde have været klar over manglen uden straks at underrette A.P. HJORTSØ A/S herom.

5. Lejeren har i øvrigt enhver risiko og ansvar for det lejede og dets betjening.
Enhver beskadigelse, uanset årsag samt tyveri skal erstattes af lejeren.
Dette gælder også personskade og skade på ejendom.

6. Uanset ovennævnte påtager A.P. HJORTSØ A/S sig risiko for tyveri og brand,
idet lejeren herfor betaler 5,8% af bruttoprisen, som pålægges fakturaen.
Dette gælder dog ikke, såfremt lejeren dokumenterer, at han har tegnet en forsikring, der dækker forholdet.

7. Bortset fra skader i henhold til produktansvarsloven
har lejeren en selvrisiko på fra kr. 5.000,- til kr. 50.000,- pr enhed.
Lejeren kan til enhver tid efter anmodning få oplyst, hvordan selvrisikoen opgøres for hans lejeforhold.

8. Transportudgifter betales af lejeren.
Lejeren afholder alle udgifter til materiellets montering og betjening,
samt alle udgifter til brændstof, smøring, elektricitet o.lign.

9. Det lejede materiel afleveres rengjort og i øvrigt i samme stand som ved modtagelsen.
Efter at materiellet er modtaget på vor plads finder eftersyn sted
og eventuelle skader som følge af overlast, forkert behandling eller lignende,
samt nødvendig rengøring og sandblæsning betales af lejeren.

10. Materiellet forbliver A.P. HJORTSØ A/S ejendom,
og som udlejer har til enhver tid ret til at besigtige det udlejede materiel.
Materiellet må ikke flyttes til anden arbejdsplads uden meddelelse til udlejeren,
og der må ikke foretages fremleje eller udlån til andre uden skriftlig aftale med A.P. HJORTSØ A/S.

11. For alt materielt faktureres et miljøbidrag på 1,2 % af bruttoprisen pr. enhed

12. Materiellet er udlejet uden forkøbsret.

A. P. Hjortsø A/S Energivej 26 DK 2750 Ballerup

Tlf. 44 97 40 77